Psykisk arbejdsmiljø og stress

Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for den enkelte medarbejders trivsel og for produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen på enkelte virksomhed.

For den enkelte virksomhed betyder et godt psykisk arbejdsmiljø mindre sygefravær, tilfredse medarbejdere, mindre personaleomsætning og derfor mindre tab af kompetencer.

For medarbejderne betyder et godt psykisk arbejdsmiljø at de trives og har lyst til at gå på arbejde, bliver mindre stressede, undgår mobning og er mere motiverede for at samarbejde om deres kerneopgave sammen med deres kolleger.

For lederne betyder det at deres ledelsesopgave er langt sjovere i det der er færre konflikter og et bedre samarbejdsklima. Således bidrager et godt psykisk arbejdsmiljø også til at lederne bliver mindre stressede – og bliver fastholdt i virksomheden.

Dette har betydning ikke kun for virksomheden og den enkelte medarbejder og leder. Medarbejdere og ledere har familier som påvirkes af stress, mobning og dårligt arbejdsmiljø. En sygemelding pga. stress eller mobning påvirker hele familien, og hvis stress ikke opdages i tide – kan det blive kronisk og depression og angst kan koble sig til.

Konsekvenserne af dårligt arbejdsmiljø rammer således ikke kun virksomheden og dens medarbejdere – men har omfattende følgevirkninger for de familier som er tæt på den stressede.

I forhold til samfundets leverance af velfærdsydelser går det udover patienter der må vente på at komme i behandling pga. et højt sygefravær, timer der bliver aflyst i undervisningen og opgaver som politiet må lade vente etc. Alt sammen forhold der bidrager til at troen på at velfærdssamfundet fungerer bliver udhulet – og for den enkelte kan patient, elev mv. kan det have store konsekvenser.

Desværre er det således at et dårligt arbejdsmiljø betyder at der ikke er fokus på trivsel – og at stress, dårligt samarbejde og mobning ikke er noget man snakker højt om – stress bliver endog set på som et tegn på svaghed. Der er som følge deraf mange medarbejdere og ledere der ikke tilkendegiver at de har problemer med stress. Dette bidrager til at stressen bliver mere alvorlig og evt. kronisk. Derfor også vanskeligere at komme sig over.

Særlig i en tid som i den kommende hvor det kan blive svært at finde kvalificeret personale, er et godt psykisk arbejdsmiljø et væsentligt parameter som virksomhederne kommer til at anvende for at tiltrække de bedste og mest kvalificere medarbejdere. Dette ikke kun i festtalen og jobannoncen, men i den daglige praksis, værdier og kultur på arbejdspladsen.

Derfor er det som formand Bente Sorgenfrey konstaterer ikke godt nok, når det i en omfattende undersøgelse påvises, at FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø på en række områder er belastet i en grad, så det fører til øget sygefravær og en tidligere tilbagetrækning.

FTF’ere i både offentlige og private virksomheder varetager en række helt centrale opgaver indenfor service, omsorg, sikkerhed, uddannelse og sundhed. Derfor er det bekymrende, når kun halvdelen af medarbejderne oplever, at de har mulighed for at levere høj kvalitet i arbejdet. Det belaster medarbejderne psykisk, som dagligt gør, hvad de kan at undgå, at det går ud over borgerne.

Undersøgelsen dokumenterer, at FTF’erne oplever et markant højere arbejdspres end lønmodtagerne generelt. Hver femte føler sig ofte eller hele tiden stresset. Af de FTF’ere, der oplever stress, angiver 9 ud af 10 arbejdet som en væsentlig medvirkende årsag. Dermed slås det fast med 7-tommersøm, at gode rammer for arbejdet og en effektiv forebyggende indsats på arbejdspladsen er nøglen til at vende udviklingen.

I forlængelse af ovenstående må der være en fælles interesse hos både arbejdsgivere, ledere og medarbejdere i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdere og ledere trives med deres opgaver og hinanden.

Bente Sorgenfrey argumenterer for at der skal være tydelige regler om f.eks. balance mellem opgaver og ressourcer, uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø, supervision af medarbejder der udsættes for høje følelsesmæssige krav, og om hvordan konflikter og forandringer skal håndteres på arbejdspladsen.

Tydelige regler vil ifølge formanden for FTF være en konkret hjælp til ledelserne og medarbejderne på virksomhederne, som ofte står lidt famlende og usikre over for at håndtere udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø. Samtidig vil en styrket og konkret forebyggende rådgivning og vejledning til virksomhederne tilsvarende kunne gøre en afgørende forskel.

Men regler skal følges op – og kan ikke stå alene. Først og fremmest er det den enkelte virksomhed som må blive mere bevidst om sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø, stress, dårligt samarbejdsklima og mobning – og derfor beslutte at gøre noget aktiv ved det i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Et første skridt kunne være at arbejde med hvad trivsel er – og hvordan kan vi styrke trivslen på vores arbejdsplads. Dette vil være temaet for den næste blog?